mandag den 21. april 2008

Ting nr. 18: Netmusik

Vidste du at antallet af sange i bibliotekernes netmusik er vokset til over 1 million sange. Vore lånere downloader ca. 4000 sange om måneden......Har du prøvet af downloade endnu?





Du vil sikkert støde på ord og begreber som du måske nok har hørt før, men ikke er helt klar over hvad er - derfor denne lille ordliste som du altid kan vende tilbage til.


WMA
WMA (Windows Media Audio) er kort fortalt et lydformat udviklet af Microsoft efter samme princip som mp3. Man fjerner nogle data, så lydfilen fylder mindre. Vigtigt er, at WMA kan sikres med forskellige typer af DRM.

DRM
DRM (Digital Rights Management/Licens). DRM eller licenser er basalt set et lille program, der sørger for at de filer, du i dette tilfælde låner ikke kan kopieres eller afspilles udover den fastsatte låneperiode på 7 dage.

MP3
MP3 er det ældste og mest udbredte filformat til lyd på nettet. Når du ripper en cd komprimeres lyddataene, så de ikke fylder så meget. Komprimeringsgraden benævnes i Kbit/s (Kilobit pr. sekund) og ligger gerne på mellem 128 Kbit/s og 192 Kbit/s i onlinebutikkerne og Bibliotekernes Netmusik. Til sammenligning er ren cdlyd på 1440 Kbit/s, så det drejer sig altså om en markant forskel.

Ripping
Ripping/”at rippe”. Når du via f.eks Windows Media Player eller et andet program konverterer cdlyd til en mp3- eller WMA-fil, som du frit kan flytte imellem computere og bærbare afspillere.




Zip
ZIP/Pakkede filer: Bibliotekernes Netmusik bruger et pakkeprogram til at samle de filer, du låner. Derfor skal de "pakkes ud" inden de kan afspilles. Det er ikke så kompliceret som det lyder.



Windows Media Player
Windows Media Player. For at kunne overføre netmusikken til din mp3-afspiller kræves der Windows Media Player version 10 eller nyere. Programmet findes på din computer - find det i programoversigten. Klik her for at downloade nyeste version (kan godt tage lidt tid)



Brug af Media Player og afspiller

Før vi går igang vil jeg dog henlede opmærksomheden på nedenstående manual, som gerne skulle gøre dig mere fortrolig med brug af Windows Media Player og din Samsung mp3 afspiller.





Manualen beskriver blandt andet hvorledes du "ripper" en cd og får den lagt over på din mp3 afspiller.

Tryk her for at downloade manual (word doc.)





Nu er det tid til at prøve at downloade musik fra netmusikken. Vores kolleger fra Helsingør har været så flinke og dygtige at vi her linker til deres vejledning.
Vejledning i netmusik

www.netmusik.dk

Det kan synes lidt omstændeligt de første par gange, men når du først du har har fået lidt rutine går det hele af sig selv.


På vores egen hjemmeside kan du se et udpluk af nogle af de nyeste kunstnere.
Klik her

Det kan virke lidt kompliceret at bruge, så husk endeligt at spørge hvis der er noget du er i tvivl om.

God fornøjelse (-:

0 kommentarer: